English

Tale Sønderborg af Maria Helleberg

Tænk at turde vise os naturen – det billige skidt – efter at vi i trygt to århundreder har ført krig mod den – og næsten vundet! Det er godt nok modigt. Men det er godt nok en anden salgs fugl og fisk end dem vi tror, vi kender, slagtet og indpakket og befriet for indvolde. Ind imellem kan man trygt ophøre med at tro sine egne øjne, og i stedet for tro sig på kunstnernes. Det er ikke noget dårligt bytte.

Egentlig burde man advare udstillingens gæster, de vil aldrig mere komme til at se det samme. Og godt med det!

Formerne kan være hentet fra insekternes verden, men vi tror alligevel at vi genkender noget kendt og dagligdags, lige til vi bliver kloge på hvor meget vi tager fejl, for de har ikke noget til fælles med billers og biers, vel ?

Eller vi lærer fuglens sjæl og egenart at kende, når han bliver lige så stor som vi selv er, og ind imellem ligner en svært såret kriger fra første Verdenskrig.

Man kan også få svar på mange spørgsmål ved at gå på udstilling, Hvad udretter møgunger med bamser, hvad? Hvad er egentlig en mælkevej – og hvilken slags køer græsser der?
Hvordan ser en ægte fiskekvote ud på tæt hold, for slet ikke at tale om det uskønne.

For slet ikke at tale om middelalderen.
Den bliver aldrig det samme igen. Glem Ivanhoe og plasticheste når I har set en ægte ridder til hest. Så lidt skal der til for at man igen begynder at se, for at vi siger til os selv at her har vi fået billeder at se, vi aldrig vil glemme. Er det ikke meningen med kunst?

Der er øjensynlig ingen grænser for, hvad de her to piger formår.
I små støvler at fange hele barnet, så man får lyst til at kramme den lille, våde og kolde dreng, som slet ikke er der. I få streger at fange skytsåndens from gode natur, og samtidig have øjnene åbne for, at en skytsengel har så travlt at hans glorie sakker agterud.

Se! Mærk! Læg mærke til! Det er vel – en kunst. Når man tænker efter.

Risikoen ved kunst – i det mindste den gode – er at intet rigtig forbliver hvad man har vænnet sig til. At man går forvandlet bort. Ud i naturen, det billige skidt, som vi altid har omkring os. Med vid åbne øjne. Gør det